Tech der gør dig mere produktiv i din hverdag

Rigtig mange arbejder i dag fra hjemmet, og det kan være, at du er en af dem. Hvis du er, så kan det være, at du ønsker at være mere produktiv. Men hvordan bliver man det? Der er nogle ting, der kan gøre dig mere produktiv i din hverdag, og disse ting tager vi et kig på her.

Gør det nemt for dig at bruge din computer

Det er ikke nødvendigvis svært at bruge sin computer, men det kan være irriterende eksempelvis kun at have én skærm (den indbyggede på din bærbare), når man skal arbejde. Derfor bliver det “svært” at løse sine opgaver. Det er dog meget nemt at komme uden om – man skal bare anskaffe sig en docking station.

 

En docking station gør, at man kan tilslutte mange skærme og enheder til ens bærbare computer med ét enkelt kabel. Har du været på farten og kommer hjem, så tager de under 5 sekunder at have kontoret kørende. Du skal ikke engang have opladeren op af tasken, da der oftest er en oplader indbygget i en docking station.

 

Sådan en enhed koster mellem 1000 og 2000 kroner, men disse penge er godt givet ud. Det forholder sig sådan, at en docking station kan anvendes af nærmest alle mærker, da de i dag er baseret på ThunderBolt eller USB-C – som de fleste producenter kører med i dag. Skulle en docking station ikke være noget for dig, så er det relativt nemt at sælge den igen.

 

Hvis du på nuværende tidspunkt overvejer at købe en ny computer på grund af, at din computer ikke har nok USB porte for eksempel, så kan en docking station hjælpe dig her. Du får nemlig flere porte, end din computer har. Dermed kan du spare de penge ved at købe en docking station.

 

Software til kommunikation

Hvis du er selvstændig, så har du nok allerede styr på kommunikationen, da det er ekstremt vigtigt. Det er dog ikke alle store virksomheder, der forstår hvor vigtigt det er at have en god software til kommunikation. I dag findes der heldigvis en del forskellige platforme og programmer til kommunikation, og de mest populære er følgende:

  • Slack
  • Zoom
  • Microsoft Teams

 

Ovenstående er specielt blevet populære det sidste år, hvor de har fået rigtig mange nye brugere. Deres software er derfor blevet meget bedre, og det får du gavn af. Det bedste er, at du kan anvende de fleste af dem gratis på en eller anden måde – selvfølgelig med visse begrænsninger. Du binder dig derfor ikke til noget, hvis du bare vil prøve de forskellige programmer af.

 

Software til fildeling

Du kender det nok. Du har sendt en del filer frem og tilbage over email, men du er ikke længere sikker på, hvad der er den nyeste version. Det er også meget svært at samarbejde omkring filer, hvis de skal frem og tilbage hele tiden. Du bør derfor overveje at anvende software til fildeling. Her snakkes der selvfølgelig om den form for software, man anvender til samarbejde og ikke den anden form for fildeling.

 

De bedste eksempler på software, hvor du meget nemt kan dele filer er:

  • OneDrive
  • Google Drive
  • Dropbox