BusinessMarketing

Vejledningsprocessor

Vejledning

En ph.d-afhandling om uddannelses- og erhvervsvejledning er i sig selv en glædelig nyhed, da vejledningsområdet ikke er forvent med forskning i selve vejledningsprocessen. Der findes litteratur om erhvervsvejledningens historie, om forskellige vejledningsordninger og forskellige vejledningsmetoder og teorier. Her er så en ung forsker, som har været ude i marken og undersøgt, hvordan vejledningen foregår i den danske virkelighed. Hvordan oplever de vejledte vejledning?
Hvordan oplever vejlederne vejledningen? Hvilken betydning får det for de valg de tager?. Rie Thomsen har set på vejledningen på en Folkehøjskole og på en arbejdsplads, som skulle lukkes ned.

Afhandlings metode er praksisforskning. Det betyder, at forskningen er gennemført i samarbejde med højskoleelever, lærere, medarbejde på produktionsvirksomhed og vejledere. Deltagerne forstås som medforskere på en fælles problemstilling. 15 deltagere, højskoleelever, lærere og medarbejde og vejleder, blev fulgt i hver to dage gennem deltagende observationer, som blev afsluttet med interviews.

I afhandlingen diskuteres det generelle vejledningsproblem, hvordan foregår en ”afklaring”. Hvornår er man afklaret i forhold til at skulle træffe beslutninger om arbejde og uddannelse, og hvilken rolle spiller vejledningen og de rammer vejledningen foregår i?

Traditionelt foregår megen vejledning i et kontorlignende lokale med en vejleder og en vejledt i samtale. I afhandlingen beskrives vejledning i andre rammer og med andre rammebetingelser.
På højskolen går elever, lærere og vejledere sammen i mange forskellige situationer. Vejledningen foregår i sammenhæng med andre elever og forskellige vejledere og over en længere tidsperiode.

På arbejdspladsen starter man med at lave et vejledningshjørne, hvor medarbejderne kan henvende sig og få råd og vejledning om, hvordan de skal klare overgangen, når deres arbejdsplads lukker ned.
Der komme ingen hen til vejlederen, som sidder arbejdsløs i sit hjørne. Anderledes da hun bevæger sig ud i produktionsområdet, ind i kaffestuen og deltager i den almindelige omgang på arbejdspladsen. Så kan hun bruges til at få gang i overvejelserne om evt. uddannelse eller andet job.

Hvad kan så en almindelig vejleder lære af denne afhandling. Ud fra en psykologisk kritisk teori analyseres vejledningsprocessen. Den ses som en proces der foregår i et samspil mellem de omgivende betingelser og en indre psykologis afklaringsproces. Der vælges mellem ønsker og muligheder. Der lyttes til andres reaktioner og ideer. Den der har et vejledningsbehov afsøger mulighederne og lytter til omgivelserne. Vejlederen er den der stiller spørgsmål og giver nyttige informationer.

Denne afhandlings henter sin empiri fra vejledningsområder, hvor der hersker en høj grad af frivillighed. Det er ikke – som i mange andre tilfælde – en vejledning underlagt et mere eller mindre udtalt krav om resultater her og nu. Tidsperspektivet er en vigtig faktor i al vejledning. De fleste har brug for en periode mellem de egentlig vejledningssamtaler til at overvejelse og til at forholde sig til vigtige andre personer. Højskoleeleverne er ikke udsat for det pres, at skulle træffe beslutninger her og nu, fordi der skal udarbejdes en eller anden form for plan. Ligeledes har medarbejderne på den lukningstruede virksomhed en mulighed for at afsøge forskellige muligheder. Det centrale i vejledningen vises klart i denne afhandling, er udover at rammebetingelserne også at medtænke et tidsperspektiv.

Her vil jeg lige komme med et ønske for fremtiden. Gid den næste ph.d.-afhandlingen henter sit stof fra den vejledning der foregår på UU-centrene, på Jobcentrene og på erhvervsskolerne. Det er her langt de fleste vejledere arbejder og her hvor et udviklings- og forskningsprojekt vil kunne få den alle største betydning.

Afhandlingens udgangspunkt i den kritiske psykologi gør den lidt tung at læse for ikke psykologisk uddannede vejledere. Det kunne være ønskeligt at der blev udarbejdet en mere lettilgængelig udgave, der kunne læses af almindelige vejledere i arbejde og på efteruddannelse.
De fleste aktive vejledere i dag arbejder under andre rammebetingelser, end de her beskrevne. Derfor kan denne forskning være med til at vejlederne tager deres rammebetingelser op til fornyet overvejelse. Der en denne bogs vigtigste budskab, at der er mange muligheder for vejledere ikke blot at gøre som ”man plejer”.

Comment here